Guldblog.net

En god, lagret årgang 65'ers hallelujaer og hovsaer

Guldblog.net

En god, lagret årgang 65'ers hallelujaer og hovsaer

I have a dream

Mit første indlæg vil tage udgangspunkt i mit sidst indkøbte genbrugsfund – den helt rette drømmefanger. Nu skulle den jo, udover den praktiske del der består i at fange alle de onde drømme og kun lade de gode passere, også pynte i soveværelset. Så den skulle opfylde tre vigtige egenskaber jeg gerne ser derinde. Smuk, stor og enkel. Jeg har længe ledt efter netop den rette (drømmefanger) til min væg, på udlandsrejser, i genbrug og andre tænkelige steder. Men jeg fandt dem altid for spraglede, små eller ”den kan da ikke fange noget af det der foregår i mine drømme”-agtig. Aldrig giv op og bom så var den rigtige der forleden. Stadig drømmefangeren vi taler om………..og den kan ses nederst på siden.

Jeg har altid været lidt af en drømmer og er det stadig. Jeg drømmer store drømme som enhver Oscar-vinder, Malcolm X (der voksede op i Lansing - bemærk hvor tæt det ligger på mit efternavn) og ikke mindst Martin Luther King. "I have a dream " - ja, jeg drømmer om fred på jord, samt kærlighed og tolerance imellem alle mennesker. Hvor smil erstatter skydevåben, blomster erstatter bomber og kærlighed erstatter krig. Så drømmer jeg mine "livsdrømme", der er ret banale og konstante - kun foranderlige hvis livet kræver det - og som i overvægt omfatter mine børn, men også min familie og mine venner. Og ikke mindst så har jeg mine dagdrømme.

Jeg elsker at drømme og har gjort det siden jeg var ung. Elsket var måske så meget sagt dengang. Oftest var det en slags virkelighedsflugt, når livet blev for træls. Og det kunne det virkelig blive, når man som jeg var en høj (ift. standardhøjden i 1970’erne), ranglet teenager hvor det højeste sted på brystmålet var skulderbladene. OG blev kaldt ”gennemsigtig” og stankelben. For tynde mennesker måtte man godt mobbe uden at få dårlig smag i munden. Kassefløjlsbukserne var for korte, fordi de skulle sidde til på måsen. Og det eneste der strittede ved brug af akrylstrikbluserne var mit dengang helt glatte elektriske hår. Men heldigvis fandtes der også en til mig, da vi kom til 80’erne. Han fik krammet en masse lækker selvtillid ind i mig. Ikke at jeg gik for lud og koldt vand - som man siger - indtil han kom forbi . Men han havde trods sin unge alder en afklaret ro over sig selv. Og det smitter som oftest af på de mennesker man omgiver sig med. Og da 1990’erne blev brugt til at få børn – det blev dog kun til to - er jeg ikke længere gennemsigtig, men nærmere lidt ”frostet”.

Men jeg drømte også de almindelige og forventelige teenager-drømme om idoler. Donny Osmond i de tidlige dage, men herefter kom Bryan Ferry, Blondie og Kim Wilde. Bryan ville jeg gerne have og Kim W. og Debbie Harry ville jeg gerne være. De har alle været oppe på min væg og de har alle fulgt mig med øjnene ligegyldigt hvor jeg stod eller lå på mit værelse. Så følte jeg mig eftertragtet.

Og det er da ingen hemmelighed, at virkelighedsflugten i ny og næ kan være en årsag til drømmene i dag. For hvem kan ikke have brug for bare en gang imellem at lukke øjne og sind ned. I stedet for hver gang at skulle være den voksne og realistiske i flokken, tage tyrene ved hornene og tage kampen op. For det er nu den vej jeg oftest vælger.

Det vil blive et (i forvejen) meget langt indlæg, hvis jeg skulle fortælle og beskrive bare halvdelen af mine dagdrømme. Men vigtigst for mig lige nu er denne blog, der for eksempel er en af mine dagdrømme, som jeg nu gør til virkelighed. Men den har også været længe under vejs. For udover de uventede udfordringer/oplevelser der har bremset processen lidt, ja så handlede det for mig også om at gøre tanke til virkelighed, ved at tro på min drøm. For lige så let det er at drømme lige så svært kan det være at bringe dem til live. Og her er det efter min overbevisning en god idé at dele sine drømme med ens nærmeste af og til. For når det er bragt frem i lyset, og venner og veninder dermed bliver involveret, så har man lagt et positiv pres på sig selv og sat forventninger i spil hos de involverede. Dette hjalp mig i min proces og jeg har fået vildt gode inputs og tilråb fra reservebænken. Tak for dem!

Men ikke alle drømme skal deles – nogle drømme skal bare være drømme. For det er dem der gør netop mig og dig speciel. Og de kan holde troen og håbet oppe ved selv de hårdeste udfordringer, og dette skal ikke nødvendigvis være synligt for andre. Det skal bare give dig selv styrke. Andre drømme skal bare deles eller udleves med en enkelt eller to betroede. Måske deler og udlever I disse drømme, men vælger og accepterer status quo for omverdenen. Måske skal drømmen bare siges højt, vendes i luften og så smides i nettet på drømmefangeren, hvor alle de andre fravalgte drømme sidder.

Ja, og så drømmer jeg lidt om at være Super Carla (Thomas Windings figur fra 1960’erne). Hvem kunne ikke tænke sig at have en kappe, en stor blød fløjlshat, samt evnen til at trylle. Bare en gang imellem.

PS det er ikke fordi jeg er færdig med at drømme om mine (nuværende) idoler….…tværtimod er jeg faktisk blevet rimelig god til at udvikle drømmene!