Guldblog.net

En god, lagret årgang 65'ers hallelujaer og hovsaer

Guldblog.net

En god, lagret årgang 65'ers hallelujaer og hovsaer

Single og sat

For cirka halvanden år siden, i foråret 2018, satte jeg min Facebook på standby for at bruge min energi på projekt start-en-blog. Ydermere var jeg noget tid forinden blevet (semi-)single. Henover den sommer stødte jeg på nogle interessante udmeldinger fra omverden. Det bevirkede, at jeg skrev dette (lettere opdateret) indlæg;

Jeg er i min (nuværende) singletid op til flere gange blevet konfronteret med, at jeg er blevet kedelig. Mit fravalg af drukture hver weekend (og Facebook underligt nok) har simpelthen gjort mig til en tørvetriller. Hver gang er udsagnet kommet fra en ven eller bekendt der sidder godt, lunt og sikkert i et ægteskab/forhold. Som i hverdagen fungerer udmærket i den valgte tosomhed. Og som højest sandsynligt ikke selv skal lave andet den lørdag aften (hvor jeg er dømt kedelig) end at dyrke sofaen, en bowle fuld af guf og kæresten.

De skulle bare vide hvilken pris jeg har betalt for at få lov til at kunne nyde en rolig weekend i mit eget selskab. Det har kostet tårer og tvivl. Frustration og fravalg. Når man så endelig er kommet ud på den anden side af et brud, man er afklaret med den mislykkede tosomhed og har fået indhentet det man har “undværet”, så er det vist også tilgiveligt, at man tager et smut på reservebænken.

Og så må jeg jo også erkende, at de weekender hvor der kun banker alene-timer ind på regnskabet nok så rigeligt ER blevet opvejet. Af alle de festweekender der i min unge dage startede allerede torsdag på Down Town i midtbyen, og til tider først sluttede søndag formiddag til en eller anden efterfest. For ikke at nævne min helt spæde ungdom. Hvor selv hverdagene af og til bare blev lidt mere spændende med en kop solbær-the spædet op med venindens stedfars hjemmebryg. Og herefter et opkald til drengene for lidt skæg og ballade. Eller en slat æblesnaps der blev indtaget bag garagerne. Allerede dengang fokuserede jeg åbenbart meget på at få min frugt og grønt.

Disse udskejelser i mine singleperioder fortsatte da også da jeg var i trediverne og fyrrene. Ofte smuttede jeg i byen, for tænk nu hvis jeg gik glip af noget. Eller byen gik glip af mig. Og måske tog jeg med nedslåede øjne ”the walk of shame” hen til en tidlig bus. Med de høje hæle i den ene hånd og selskabstasken i den anden. Ikke at jeg havde noget at skamme mig over. Det skulle da lige være de løbne strømpebukser og bollehåret.

Det var jo ikke fordi festerne og nætterne havde været kedelige imens de stod på. Man var jo blevet fyldt godt op med alkohol, opmærksomhed og elskov. Men med alderen begyndte tomheden alligevel at komme kravlende hen ad dagen. Oftest. For det skal ikke afvises, at en kold Cocio, chips og tv’et til tider kunne erstatte denne følelse, efter man havde sagt farvel (eller god morgen) til nattens neonfarvede prins.

Jeg kan stadig nyde en brandert og en bytur. Men mit sind kræver bare lige lidt mere end hver weekend at sidde og hælde alkohol i svælget. Og jeg har lært at overleve (i) mit eget selskab. Jeg elsker at kunne sidde og reflekterer over mit liv og ingenting. Vågne frisk op næste dag uden tømmermænd. Ingen makeup tværet ud, så jeg ligner en panda, der endnu ikke har fået sin morgenomelet. Jeps, pandaer spiser også æg. Og så spiser de 15 timer om dagen, hvilket jeg også sagtens kan præstere dagen efter en bytur.

Men er det singlernes pligt at udleve de ønskede - og måske forbudte - længsler og lyster for ”fangerne på fortet” der sidder godt gemt og lunt i ægteskabet/forholdet? Burde (semi-)singler oftere indtage et par kolde TOP på den lokale beverding? Turer rundt på pubcrawls med veninderne om halsen imens vi skråler ”jeg går aldrig til bal uden trusser”? Eller oprette medlemskab i en swingerklub og dyrke de kødlige buffeter hver fredag/lørdag. Blot for at hylde singlelivet.

Eller er det bare okay at elske sit eget selskab med en god bog eller en eftertænksom stund med en kop the (uden hjemmebryg); se Barnaby på DR1 imens der nydes en bette Baileys (lidt alkohol skader jo ingen); eller bare danse amok (alene) til ”Welcome to the Jungle” med Guns ’n Roses i radioen?!

PS…….i aften står den godt nok på Tyrolerfest med store øl, tysk musik, opst®ammede bryster og skønne mænd i lederhosen. Mere sat er man vel heller ikke 😉