Guldblog.net

En god, lagret årgang 65'ers hallelujaer og hovsaer

Guldblog.net

En god, lagret årgang 65'ers hallelujaer og hovsaer

Crash boom bang 

And thank you, Mam. Eller Mister. Roxette henviser til kærligheden. Men mit ”bang” skete pga. af en mand der sad og sov. Ikke fordi jeg var kedeligt selskab. Men jeg holdt for rødt lys og det var han egentlig ligeglad med. Så han endte i bagenden på min bil. Man kunne have taget det som en kompliment og budt på en kop Gevalia. Vi udvekslede blot telefonnumre. Men den oplevelse blev livsforandrende. Som med de fleste oplevelser med mændene i mit liv.

Jeg var heldig. Ingen synlige skader. Hverken på bilen eller mig. Og dog. For dem der kender mig bedst, samt mine kollegaer. De kan se når den er ved at være der. Eller rettere sagt ikke er der. Mine øjne bliver matte. Jeg bliver træt, mister koncentrationen og skal have en timeout. Og så er der selvfølgelig smerterne. Hver dag. Dem man har lært at ”acceptere” og de uacceptable. De acceptable har jeg igennem snart 7 år fået indsluset i min dagligdag. Lært at leve med dem i nogle situationer. Indset de nødvendige forandringer der skal til i andre situationer. De uacceptable kan oftest sættes i ringhjørnet for en stund. Så gør jeg som Linse og snupper en ”I don’t care”-pille.

Men hvordan jeg har måtte ændre min livsstil, og samtidig forsøgt at bevare mig selv efter en livsvarig skade vil jeg underholde med en anden dag.

I stedet vil jeg fortælle om den seneste, og måske min i fremtiden foretrukne behandlingsform, som jeg netop er startet på. Og jeg har prøvet lidt af hvert. Også inden for behandlerverden. Men det har ikke været noget at skrive hjem om. Ikke for mig. For man skal jo ikke afvise, at de andre former for behandling måske har hjulpet andre. Der er vi jo heldigvis ikke ens. Vores kroppe og sind kræver noget forskelligt. Og heldigvis for det. Ellers ville det jo ikke være til at nærme sig Enrique Iglesias for bare kvinder. Ikke at jeg selv er nærmet mig mere end en koncert på bagerste række. Og mine serveesser vil klart blive smashet lige tilbage i hovedet af mig af hans tennisdronning. Men aldrig giv op.

Nå – men det var en mandag aften over en snak backgammon med min skønne x-svigerinde. Og snakken falder pludselig på Body SDS. Indenfor ca. 30 sekunders tid når jeg at se en masse interessante billeder for mig. Og nej, det er ikke en SM-klub. Men ja, det gør ondt. Når jeg skal berette om min oplevelse lægger jeg heller ikke skjul på det. Hellere give folk en forventning der kun kan blive til det bedre end at underdrive. ”Nej, det gør slet ikke ondt at føde. Det er som en let omgang dårlig mave med rosenduft”. Glem det!

Og "jeg vil hellere føde børn igen" var en af de tanker der fes igennem hovedet på mig imens jeg blev behandlet. Nu gik begge mine fødsler godt nok stille og roligt for sig. Smerter var der. Men jeg er ikke en ”skriger”. I nogen henseender. Det viste sig, at jeg åbenbart ikke havde læst ordentligt på lektien. Eller hørt godt efter. For jeg sagde farvel til kollegaerne efter arbejdstid med et stort smil og ordene ”nu skal jeg ned og have massage i 1 time – forhåbentlig kan jeg få sovet lidt”. Av min arm! Og resten af kroppen for den sags skyld.

Nu er det nok ikke smerte der sælger en behandling (det kan det selvfølgelig sagtens være). Men det skal siges, at jeg har været der 2 gange og har min 3. behandling i næste uge. Og jeg er ikke masochist. Ikke at jeg ikke kan ”fortjene” et par små klap bagi – sådan til husmorbehov. Men mit første møde med Body SDS ved Kristine foregik (som forventet) da også uden pisk, reb og lak.

Behandlingen foregår i en privat bolig i Åbyhøj ved Aarhus. Og da jeg træder inden for føles det som at komme på besøg ved en bekendt. Hjemlige omgivelser og ingen tegn på klinikindretning. Lige med undtagelse af massagebænken, selvfølgelig. Kristine er en ung kvinde der er i gang med uddannelsen som Body SDS behandler. En skøn nordjyde med et roligt, behageligt og åbent væsen. Vi får talt lidt om min bevæggrund for at komme. Jeg fortæller blandt andet, at Body SDS-tanken var den der tiltrak mig. At man ikke punkt-behandler (min term). Men i stedet arbejder ud fra, at krop og sind er ét og derfor skal behandles samtidig. Det vil sige, at min smerte der hovedsageligt sidder i nakken måske ikke behandles bedst ved at massere nakken. Giver det mening.

Det gjorde det for mig. For lige meget hvor jeg blev trykket på, så gjorde det ondt. Ikke at smerten ikke var at føle, når hun berørte min nakke. Men jeg tror Kristine fandt steder på min krop, som selv Vorherre ikke anede fandtes. Og hun startede ud stille og roligt – efter eget udsagn. Hun trykkede, ruskede let og masserede nærmest hele min krop. Imens vi talte sammen om livet. Med mellemrum var det kun Kristine der talte. Jeg koncentrerede mig om de dybe vejrtrækninger. Lidt ligesom under de værste veer. Og da hun kom til mine fødder, gennemgik jeg hvad jeg kan forestille mig en trillingefødsel medfører af smerte. Men der var en ting jeg tænkte på imens jeg fik behandlingen; hvis hun kan frembringe så meget smerte blot ved at trykke let på de rigtige steder, så har hun fat i noget. Og det havde hun.

Allerede efter første gang har jeg mærket en forandring. I krop og sind. Og allerede ved den anden behandling var smertegraden ikke så høj. Lige nu er det svært at pege specifikt på de forandringer jeg har mærket efter de 2 behandlinger. Jeg kan forsøge at beskrive det for jer, men det vil ikke give så meget mening. Derfor vælger jeg at lave en Volume 2, når jeg har fået nogle flere behandlinger. Også fordi min datter har besluttet sig for at hoppe på vognen. Og da vi har hver vores årsag til at afprøve netop den behandling, så vil jeg kunne give jer et mere nuanceret indblik i Kristine og andre Body SDS’ behandleres verden.

Ha’ en dejlig dag 😊