Guldblog.net

En god, lagret årgang 65'ers hallelujaer og hovsaer

Guldblog.net

En god, lagret årgang 65'ers hallelujaer og hovsaer

Mandags melankoli

Og jeg der troede, at min mandag startede træls. Men de har netop i radioen sagt, at The Boss – good old Bruce Springsteen (som overhovedet ikke ser gammel ud på en scene!) – i dag har været en tur i retten. Han var blevet "knaldet for at køre på motorcykel i beruset tilstand". Man havde fundet en tom Tequilaflaske på ham. Nå, men jeg kan faktisk godt relaterer mig til hans situation. For det kunne jo have været mig. Altså bare BAG på en motorcykel. Og Tequilaflasken ville dog ikke være tom, for jeg er midlertidigt ”gået over til” Ouzo. Systembolaget har i Coronaens ækle favntag fundet en anden storforbruger. Agaveplantens saftige djævlesaft tilbedes nu af dagligvarerbutikkerne. Og så alligevel nej - for jeg ville nok ikke engang være blevet "knaldet"! Endnu engang.......

Det er så her min mandags melankoli kommer ind. Kender I det at vågne med en fornemmelse i kroppen af, at ”det bliver sq en lækker dag?” Kroppen er udhvilet. Man strækker sig. Længe, så man er fuldstændig sikker på, at man igen kan nå jorden, når tæerne senere skal ud på trægulvet. Smiler og mærker en lettere hudtrængende (andres altså) følelse i kroppen. Stadig med lukkede øjne ruller man om på siden for at tage om sovedyret. Bare til sådan en omgang morgenputtehyggeiskedermåskeenderigaffel-samvær. Og BUM så ligger du på gulvet. Åbner øjnene lidt (okay meget) fortumlet. Og opdager, at du faktisk er single!

Det kender jeg. Åbenbart. Og den er svær at samle op på – hvis det ikke lige er fordi mit gulv er p….hamrende koldt. Og jeg i et kort naivt sekund når at tænke, at mit sovedyr måske blot er ude og morgenurinere. Så skal jeg altså ikke findes liggende på soveværelsesgulvet i fosterstilling. I bar røv og viklers - på et lammeskind. (Hvor køber man egentlig de der viklers?) Det er vist kun Burt Reynolds der kan slippe af sted med sådan en opstilling. Det var så også i 70’erne. Hvor pornoen blot nogle år forinden var blevet frigivet. Og han var rimelig godt dækket ind af kropsbehåring.

Men nej. Jeg er single igen. Bord-til-en, enlig, all by myself, et-lags og ganske home alone. Hvilket også kan være ganske fint. Til tider. Bare ikke når man har lyst til at morgenkæle. Og begge ens dyner er så ligeglade, at de ligefrem flytter sig, så jeg kan rulle videre. Ud i afgrunden og ned i ydmyghedens blå lagune. Der giver blå mærker og kolde baller. Gode råd er dyre, hvis de ikke er på tilbud. Og der er ingen smalle steder i Æbeløgade. Så en omgang kaffe, morgenradio og en udsigt til Botanisk Have bliver alternativet til petting med pallesengs-makkeren. En nogenlunde tolereret, smuk og opnåelige morgenvækker. Og efter den første kop mokka, samt et par gamle sange på kanalen, begynder jeg så småt at hilse mandagen velkommen. Indeni.

Men når man allerede fra morgenstunden er blevet afvist (og så af et par dyner), samt er i ”løbetid”, så kan hylstret også godt trænge til en opkvikning. Koffeinens godgørende virkninger vil ingen ende tage. Så jeg fortrækker mig til badeværelset med endnu en kop kaffe, mit halvopgivende hylster og min lækre kaffescrub. Og finder min indre svinehund frem. For når man vælger at tage 65 kilo nøgen krop og en kop kaffegrums ind bag et hvidt bruseforhæng og åbner for Hoover-dæmningen, så sviner man. Sådan en afvaskning lader intet til tilfældighederne. Men det er hele (kaffe)møllen værd. En symfoni af kaffearoma, blød hud og forvildet kaffegrums spreder sig på min lille kvadratmeter welness. Dagen er reddet. Som Fugl Føniks rejser sig af asken, stiger pulverheksen ud af risteriet og er født på ny.

Jeg ved, at ikke alt kan reddes med en kaffe og lidt glade toner fra æteren. Nogle dage, skal man rykke sig selv lidt ekstra i nakkefolden for at stå oprejst. Men min dag blev faktisk rigtig lækker, som først fornemmet. For jeg benyttede min kognitive ret og hoppede efter badet direkte i mit løbetøj. Lidt kvindelist kvinde og kvinde imellem. Og på den måde fik jeg overtalt mig selv til – på trods af manglen på udstrækningsøvelser og peptalk - at orke min løbetur. Også selvom snestormen (ja ja i den fart jeg har på føles det sådan) havde ramt smilets by.

Resten af dagen er blevet spenderet indendørs. Med bloggen og lidt arbejde. Måske skal der senere shoppes nyt løbetøj – eller rettere sagt – jeg skal bare have sat alt mit til salg på DBA. For jeg erfarede forleden, at løbetøjstilen er lidt anderledes her inde i midtbyen. Seamless, hurtigtørrende og ekstrem åndbart er det nye Winner-koncept. Det eneste man behøver at iføre sig til en frisk tur i Botanisk Have er løbesko, boksershorts (jeg har vist et eller to par fra mine private landsindsamlinger (ikke transmitterede), der har været gennemført de seneste 30 år), samt et hårbånd. Og hvem ved – måske afprøver jeg det okkulte og forsøger mig med at læse min kommende mands navn i en underkop med kaffegrums.

Rigtig god mandag til jer!

PS min kaffescrub er fra birkegaardenssaeberi.dk